Arrangementer 2026
Folk Jam på Bluesette, Jyllandsgade 30, 6700 Esbjerg
Lørdag, den 23. maj kl.13.00
Esbjerg Folk Clubs koncerter på Bluesette
DATO: Torsdag, den 17. september, kl.20.00
LEVEL BEST (US)
5-mands Bluegrass band fra USA
Afholdte arrangementer 2026
DATO: Fredag, den 29. maj, kl.20.00
Aaron English (US) og Caroline Cotter (US)
Kom og oplev international folk i intime rammer 🎤
Esbjerg Folk Club byder velkommen til en særlig koncertoplevelse med to markante singer/songwriters fra USA, begge med stærke rødder i den amerikanske folk- og roots-tradition.
Aaron English er en Nashville-baseret singer-songwriter og pianist, kendt for sine stemningsfulde og filmiske sange. Hans musik bevæger sig i et spændingsfelt mellem folk, rock og world music, inspireret af rejser i bl.a. Afrika, Mellemøsten og Sydamerika. Aaron English har udgivet en række albums og har opnået international opmærksomhed med radiohits i både USA og Europa samt placeringer i tv-serier og reklamer. Hans koncerter er både musikalske og fortællende rejser, hvor publikum tages med rundt i verden gennem lyd og historier.
Caroline Cotter repræsenterer en mere klassisk, men samtidig moderne folktradition med sin varme stemme og nærværende sangskrivning. Caroline Cotter har turneret verden rundt med over 1000 koncerter i mere end 19 lande, og hendes sange kredser om menneskelige erfaringer som længsel, fællesskab og livets små øjeblikke. Med rødder i både amerikansk folk og singer-songwriter traditionen formår hun at skabe intime og poetiske musikalske fortællinger, der taler direkte til publikum.
DATO: Torsdag, den 16. april, kl. 20.00 - CULCHIE - irsk folkemusik (IRL/DK)
Om Culchie:
De traditionelle irske sange og melodier bliver fortolket af gruppens tre medlemmer, der alle synger og spiller, for at fortælle den gode historie, som Irsk musik er kendt for. Med en musikskat, der rummer alt fra de kendte pubsange over romantiske ballader, lystige drikkeviser og svingende melodier, tilbyder de en bred vifte af musikalske juveler, hvor der er noget for enhver smag.
Denis McLaughlin er et stort navn indenfor irsk folkemusik. Han er fra Derry i Irland og bosatte sig i det sønderjyske tilbage i 1980erne. Han blev hurtigt en førende irsk musiker i det danske og europæiske folk miljø og har siden været en inspirator for flere generationer af danske folkemusikere. Denis synger med en meget stærk og flot vokal, både de stille ballader, egne sange og de gode kendte pubsange, som alle synger med på. Han akkompagnerer sig selv (bandet) med guitar, oktav mandola, banjo, bodhrán og bones.

Pia Nygaard er uddannet folkemusiker fra syddansk musikkonservatorium og skuespillerskole i 2010, hunkendte meget lidt til den irske folkemusikgenre, da hun mødte Denis i 2008 på Strib Vinterfestival. Siden mødet med Denis er hun blevet en skattet del af det irske folk miljø i Danmark. Hun farver musikken i mange nuancer, med sin bløde sprøde klang både i stemmen og på violinen.
Sune Christiansen har i de sidste femten år dykket langt ned i de irske musikalske traditioner. Med hans store passion for musikken og gennem flere ophold i Irland har han fundet sin egen rå stemme og lækre klangbillede på banjo, tin-whistle og bodhrán. Sunes musikalske mentor var Barney McKenna fra det verdensomspændende band The Dubliners.
EP Release Koncerten med Cabbie Drennan (SCO) den 23. april er desværre aflyst pga sygdom
🎻 Sæsonåbning 2026: Rune Barslund & Andreas Tophøj
Torsdag den 26. februar 2026 åbner Esbjerg Folk Club officielt sæsonen med duoen Rune Barslund & Andreas Tophøj – to af de absolut stærkeste navne på den danske folkemusikscene.

De to etniske jyder optræder med violin, accordeon, bratsch, whistle og vokal og har gennem en årrække lagt publikum ned for deres fødder på spillesteder og festivaler i hele Skandinavien, Storbritannien, Irland og Tyskland. Blandt højdepunkterne tæller optrædener på Tønder Festival, Celtic Connections og Kaustinen Folk Music Festival.
Andreas Tophøj og Rune Barslund trækker på musiktraditioner fra Danmark og andre nordatlantiske kyster. Gennem længere rejser og ophold i Irland, USA og Finland har de haft frugtbare møder med keltiske og nordiske musikere. Resultatet er en musik, der spejler det nordiske vejr – med strid blæst, piskende regn og himmelblå opklaringer. Her finder musikken både varme, glød, ekstase og inderlighed.
Duoens originale repertoire og stærke sammenspil gør deres koncerter til noget ganske særligt. Især live stråler de som musikalske historiefortællere, når de krydrer musikken med fortællinger om livet – og skaber oplevelser, der bliver siddende i erindringen længe efter den sidste tone har lydt.
Duoen udgav albummet The Danish Immigrant i
2014, efterfulgt af Trails & Traces (2020), som modtog to
nomineringer ved Danish Music Awards Roots 2020 for Årets Album og Årets
Track. I oktober 2025 udkom albummet Ties That Bind i samarbejde med
Michael McGoldrick, Dezi Donnelly og Jim Murray.
De har tidligere modtaget prisen for Årets Track ved Danish Music Awards
Folk (2012), og Rune Barslund blev kåret som Årets harmonikaspiller 2024.
